Cookies på Omegas websteder
Vi anvender cookies på vores websted. Disse cookies er afgørende for, at webstedet kan fungere korrekt.
Hvis du fortsætter uden at ændre dine indstillinger, antager vi, at du gerne vil modtage alle de cookies, der anvendes på dette websted. Du finder flere oplysninger om cookies ved at klikke her
Luk
Kurv  |  Kontakt  | 
GRATIS TELEFON (Kun Danmark. Alle opkald besvares på engelsk)80 25 14 43
INTERNATIONAL(+45) 80 25 14 43

Din leverandør af udstyr til procesmåling og -styring

Flowmåler

Introduktion til en flowmåler

Mechanical Flow Meter Design with pistons En flowmåler er et instrument, der bruges til at måle, lineær eller ikke-lineær flowhastighed eller masse- eller volumenflowhastighed for en væske eller en gas.
Valg af flowmåler

Grundlaget for det rigtige valg af flowmåler er en klar forståelse de krav, det pågældende anvendelsesområde stiller. Der bør derfor bruges tid på at foretage en grundig vurdering af procesvæskens og den samlede installations karakter. Her er nogle vigtige spørgsmål, som skal besvares, før der vælges flowmåler:

   Hvilken væske skal måles af flowmåleren eller flowmålerne (luft, vand etc.)?
   Har du brug for, at flowmåleren foretager måling af hastighed og/eller totalisering?
   Hvis væsken ikke er vand, hvad er så væskens viskositet?
   Er væsken ren?
   Har du brug for lokalt display på flowmåleren, eller har du brug for en elektronisk signaludgang?
   Hvad er flowmålerens minimale og maksimale flowhastighed?
   Hvad er de minimale og maksimale procestryk?
   Hvad er den minimale og maksimale procestemperatur?
   Er væsken kemisk kompatible med de dele af flowmåleren, der bliver våde?
   Hvis anvendelsesområdet er en del af en proces, hvad er rørets størrelse?

Flowmålingens retning


Ved valg af flowmåler skal der tages højde for kke-materielle faktorer som personalets kendskab og erfaring med kalibrering og vedligeholdelse, adgang til reservedele samt gennemsnitstiden mellem fejlhistorik etc. for det pågældende anlæg. Det anbefales desuden, at installationens omkostninger først beregnes, når disse tiltag er udført. En af de mest almindelige fejl i forbindelse med flowmåling er, at denne rækkefølge foretages omvendt: I stedet for at vælge en sensor, der fungerer korrekt, forsøger man at retfærdiggøre brugen af en enhed, fordi den er billigere. Disse "billige" køb kan ende med at blive de dyreste installationer.

Grundlaget for det rigtige valg af flowmåler er en klar forståelse de krav, det pågældende anvendelsesområde stiller. Der bør derfor bruges tid på at foretage en grundig vurdering af procesvæskens og den samlede installations karakter.

Det første trin i valget af en flowmåler er at bestemme, om oplysningerne om flowhastighed skal være kontinuerlige eller totaliserede, og om disse oplysninger skal bruges lokalt eller et andet sted. Hvis de skal bruges et andet sted, skal transmissionen være analog, digital eller delt? Og hvis den skal være delt, hvad er den nødvendige (minimum-) dataopdateringsfrekvens? Når disse spørgsmål er besvaret, bør der foretages en vurdering af procesvæskens egenskaber og flowkarakteristika samt af de rør, flowmåleren skal anvendes sammen med. For at kunne udføre denne opgave på en systematisk måde er der udviklet formularer, som kræver, at følgende data angives for hvert anvendelsesområde:

Download en evalueringsformular for flowmålere

Væske- og flowkarakteristika: I dette afsnit af tabellen angives navnet på væsken og dens tryk, temperatur, tilladte trykfald, densitet (eller specifikke gravitet), konduktivitet, viskositet (Newton eller ikke) samt damptryk ved maksimal driftstemperatur samt angivelser af, hvordan disse egenskaber kan variere eller interagere. Desuden skal alle sikkerheds- eller toksicitetsoplysninger angives sammen med detaljerede oplysninger om væskens sammensætning, forekomsten af bobler, faste stoffer (slibende eller bløde, partikelstørrelse, fibre), tendens til at danne belægning samt gennemlysningskvaliteter (uigennemskinnelig, gennemskinnelig eller transparent).

De forventede værdier for minimum- og maksimumtryk og -temperatur skal angives sammen med de normale driftsværdier, når der vælges flowmåler. Det skal også angives, om flowet kan vende, om det ikke altid fylder røret, om der kan opstå trægt flow (luft-faste stoffer-væske), om det er sandsynligt, at der sker beluftning eller pulsering, om der kan forekomme pludselige temperaturændringer, og om der kræves særlige forholdsregler under rengøring og vedligeholdelse.

I forbindelse med rør og det område, hvor flowmålerne skal placeres, skal følgende overvejes:

For rør, retning (undgå nedadgående flow for anvendelsesområder med væske), størrelse, materiale, planlægning, klassificering af flangetryk, adgang, drejning op- eller nedstrøms, ventiler, regulatorer og tilgængelige lige rørstrækninger.

Den tekniker, der angiver oplysningerne, skal vide, om der forekommer eller kan forekomme vibrationer eller magnetfelter i området, om der er adgang til el eller pneumatik, om området er godkendt til eksplosionsfare, eller om der er andre særlige krav som eksempelvis overholdelse af sanitære regler eller regler vedrørende clean-in-place (CIP).

Næste trin er at bestemme det nødvendige måleområde ved at identificere det minimum- og maksimumflow (masse eller volumen) som skal måles. Herefter bestemmes den nødvendige nøjagtighed for flowmålingen. Nøjagtigheden angives typisk i procent af den faktiske aflæsning (AR), i procent af den kalibrerede rækkevidde (CS) eller i procent af enheder i fuld skala (FS). Nøjagtighedskravene skal angives separat som minimal, normal og maksimal flowhastighed. Du skal kende disse krav, da flowmåleren ydelse ellers muligvis ikke er acceptabel over hele dens område.

Til anvendelsesområder, hvor produkter sælges eller købes på grundlag af en måleraflæsning, er absolut nøjagtighed afgørende. Til andre anvendelsesområder kan gentagelighed være vigtigere end absolut nøjagtighed. Det tilrådes derfor at bestemme kravene til nøjagtighed og gentagelighed separat for hvert anvendelsesområde samt at angive begge dele i specifikationerne.

Når en flowmålers nøjagtighed angives i enhederne % CS eller % FS, falder den absolutte fejl i takt med, at den målte flowhastighed falder. Hvis målerfejl angives i % AR, forbliver fejlen absolut udtrykt den samme ved højt og lavt flow. Da fuld skala (FS) altid er en større mængde en den kalibrerede rækkevidde (CS), vi en sensor med % FS-ydelse altid have en større fejl end en sensor med den samme % CS-specifikation. For at kunne sammenligne alle bud fair, anbefales det derfor at konvertere alle angivne fejl i de samme % AR-enheder.

I godt forberedte flowmålerspecifikationer konverteres alle nøjagtighedserklæringer til ensartede % AR-enheder, og disse % AR-krav angives separat for minimale, normale og maksimale flow. Alle flowmålerspecifikationer og bud skal tydeligt angive målerens nøjagtighed og gentagelighed ved minimalt, normalt og maksimalt flow.

Hvis der kan opnås acceptable måleresultater fra to forskellige flowmålerkategorier, og den ene ikke har nogen bevægelige dele, vælges måleren uden bevægelige dele. Bevægelige dele er en potentiel kilde til problemer, og ikke kun af de åbenlyse grunde som slitage, smøring og følsomhed over for belægninger, men også fordi bevægelige dele kræver frigang, som nogle gange medfører "glidning" i det flow, der måles. Selv med godt vedligeholdte og kalibrerede målere varierer dette umålte flow med ændringerne i væskens viskositet og temperatur. Ændringer i temperatur ændrer også målerens indvendige mål og kræver kompensation.

Hvis man kan opnå den samme ydelse fra både en fyldt flowmåler og en punktsensor, anbefales det desuden generelt at bruge flowmåleren. Da punktsensorer ikke ser på hele flowet, foretager de kun en nøjagtig aflæsning, hvis de isættes til en dybde, hvor flowhastigheden udgør gennemsnittet for hastighedsprofilen for hele røret. Selv hvis dette punkt bestemmes omhyggeligt på kalibreringstidspunktet, vil det sandsynligvis ikke forblive uændret, da hastighedsprofilen ændrer sig med flowhastigheden, viskositeten, temperaturen samt andre faktorer.

Før en flowmåler specificeres, anbefales det desuden at bestemme, om flowoplysningerne er mest nyttige angivet i masse- eller volumenenheder. Ved måling af flowet af komprimerbare materialer, giver volumenflow ikke mening, medmindre densitet (og nogle gange viskositet) er konstant. Når velociteten (volumenflowet) for ikke-komprimerbare væsker måles, forårsager tilstedeværelsen af opløste bobler fejl. Luft og gas skal derfor fjernes, før væsken når frem til måleren. I andre hastighedssensorer kan rørforinger forårsage problemer (ultralyd), eller måleren kan holde op med at fungere, hvis Reynolds-tallet er for lavt (i vortex-målere kræves RD > 20.000).

Under hensyntagen til dette bør masseflowmålere, som ikke er følsomme over for variationer i densitet, tryk og viskositet og ikke påvirkes af ændringer i Reynolds-tallet, overvejes. Andre underudnyttede enheder i kemikalieindustrien er de forskellige kanaler, som kan måle flow i delvist fyldte rør og medføre store flydende faste stoffer eller stoffer, som kan bundfældes.