Cookies på Omegas websteder
Vi anvender cookies på vores websted. Disse cookies er afgørende for, at webstedet kan fungere korrekt.
Hvis du fortsætter uden at ændre dine indstillinger, antager vi, at du gerne vil modtage alle de cookies, der anvendes på dette websted. Du finder flere oplysninger om cookies ved at klikke her
Luk
Kurv  |  Kontakt  | 
GRATIS TELEFON (Kun Danmark. Alle opkald besvares på engelsk)80 25 14 43
INTERNATIONAL(+45) 80 25 14 43

Trykmåler

Hvad er en trykmåler?

En trykmåler er typisk en enhed, som anvendes til at måle trykket i en gas eller væske.

Trykmålere og -kontakter?


Trykmålere og -kontakter er blandt de instrumenter, der anvendes mest i et anlæg. På grund af det store antal kan vedligeholdelsen og pålideligheden derfor blive kompromitteret. Det er derfor ikke ualmindeligt i ældre anlæg at se mange målere og kontakter, der ikke fungerer. Det er uheldigt, for hvis et anlæg kører med en defekt trykkontakt, så kan anlæggets sikkerhed være i fare. Omvendt, hvis en anlæg kan fungere sikkert, mens en måler er defekt, så viser det, at måleren ikke er nødvendig. Et mål for godt design af procesinstrumenter er derfor at installere færre men mere nyttige og pålidelige trykmålere og -kontakter.
En måde at reducere antallet af målere i et anlæg på, er at holde op med at installere dem af vane (f.eks. ved at placere en trykmåler ved udløbet af alle pumper). I stedet bør behovet for de enkelte enheder gennemgås individuelt. Følgende spørgsmål bør overvejes under gennemgangen: "Hvad skal jeg bruge aflæsningerne fra denne måler til?". Den skal kun installeres, hvis der er et logisk svar på spørgsmålet. Hvis en måler kun angiver, at en pumpe kører, er den ikke nødvendig. Det kan man høre og se. Hvis måleren angiver trykket (eller trykfaldet) i processen, er disse oplysninger kun nyttige, hvis man kan påvirke det (f.eks. ved at rense et filter). Hvis ikke, er det overflødigt. Ved at angribe specifikation af trykmålere med denne indstilling kan antallet af målere reduceres. Hvis et anlæg anvender færre og bedre målere, øges pålideligheden.

Trykmåler design


To almindelige årsager til fejl i målere (og kontakter) er rørvibrationer og kondensvand, som i et koldere klima kan fryse og forårsage skader på målerens hus. I figur 1a og 1b vises designet for både en traditionel og en mere pålidelig "fyldt" trykmåler. De finde led, dreje led og drejetapper i en traditionel måler er følsomme over for både kondens og vibrationer. En fyldt måler har en længere levetid, ikke kun fordi den har færre bevægelige dele, men fordi huset et fyldt med en tyktflydende olie. Denne olie er ikke kun gavnlig, fordi den dæmper vibrationer i viseren, men også fordi der ikke er plads til, at der kan trænge fugtig omgivende luft ind. Dermed kan vand ikke kondensere og ophobes. Blandt målerfunktionerne kan nævnes oplyste skalaer og digital udlæsning for større synlighed, temperaturkompensation til korrigering for udsving i den omgivende temperatur, differentialmålere til differentialtryk samt dobbeltmålere til dobbelt trykvisning på samme skala. Trykmålere klassificeres efter præcision fra klasse 4A (tilladt fejl på 0,1 % af rækkevidden) til klasse D (5 % fejl).
Trykmålerdesign
Figur 1a Trykmålerdesign
   Design på fyldt trykmåler
Figur 1b Design på fyldt trykmåler


Beskyttende tilbehør


Det mest oplagte tilbehør til målere er en spærreventil mellem måleren og processen, som gør det muligt at blokere den under afmontering eller vedligeholdelse. Der monteres ofte endnu en ventil af en af to grunde: aftapning af kondensvand ved drift med damp eller, ved anvendelsesområder med en højere grad af nøjagtighed, for at kunne foretage kalibrering mod en ekstern trykkilde.
Tilbehør til trykmålere
Figur 2a, 2b og 2c. Tilbehør til trykmålere

Andet tilbehør omfatter rørspoler eller hæverter figur 2a, som ved drift med damp beskytter måleren mod skader som følge af høje temperaturer, og støddæmpere eller pulsationsdæmpere figur 2b, der både kan absorbere trykstød og udligne trykudsving. Hvis frostbeskyttelse er påkrævet, skal måleren opvarmes ved hjælp af damp eller elektrisk tracing. Kemikalietætninger figur 2c beskytter måleren mod at stoppe til under drift med tyktflydende væske eller slam og forhindrer ætsende, kvælende eller giftige procesmaterialer i at komme i kontakt med sensoren. De forhindrer også, at procesvæske fryser eller gelerer i en blindgyde i sensoren. Tætningen beskytter måleren ved at placere en membran mellem processen og måleren. Hulrummet mellem måleren og membranen er fyldt med en stabil, ikke-korrosiv væske med lav varmeudvidelse og lav viskositet. Til anvendelse med høje temperaturer bruges ofte et eutetikum bestående af natrium-kalium. Ved omgivende temperatur anvendes en blanding af glycerin og vand. Ved lave temperaturer anvendes ethylalkohol, toluen eller silikoneolie.
Trykmåleren kan placeres, så operatøren får bedre udsyn, hvis kemikalietætningen kobles til måleren via et kapillærrør. For at bevare nøjagtigheden må kapillærrør ikke udsættes for høje temperaturer eller have en længde på over 7,5 meter. Selve kemikalietætningen kan have et af fire design: offline, "gennemstrømning", selvrensende, udvidede tætningselementer eller wafer-elementer, der passer mellem flanger.
Membranens fjederhastighed i kemikalietætningen kan medføre fejl i målinger ved registrering af lave tryk (under 50 psig, 350 kPa) og ved drift under vakuum (fordi gasbobler opløst i fyldvæsken kan komme ud af opløsningen). Af disse grunde foretrækkes trykrepeatere ofte frem for tætninger til denne type drift. Trykrepeatere fås med et nøjagtighedsområde på 0,1 % til 1 % og med absolutte trykområder fra 0-5 mm Hg til 0-50 psia (0-0,7 til 0-350 kPa).